April 2012
Tilmeld dig til sommertræning
Der er sommertræning for de store piger og drenge. Vi starter den 11. april og til den 31. maj. Du kan se på vedlagte tilmeldningsskema, hvilke dage du kan træne og på hvilke hold. Klik her for at se tilmeldingsskemaet.
Marts 2012
HKG´s forårsopvisning 2012 på Blågård skolen
Inde i den store sal var der fint pyntet op med dannebrog og der var sat mange stole op til alle de tilskuere der gerne ville se opvisningen. Vi blev budt velkommen af formanden for arbejdsgruppen der ønskede os en god opvisning og lagde vægt på, at vi skulle tage godt imod gymnasterne. Indmarchen med alle gymnasterne blev ført an af to foreningsfaner under stor applaus fra publikum.
Opvisningen blev indledt med et hav af vilde sørøvere der svang sig i torve og forcerede alle mulige forhindringer. De endte med at ro ud af salen i en lang hale. Sørøverne blev afløst af foreningens forskellige hold, der viste de mange øvelser de har lært i løbet af året, lige fra øvelser i baren, på bom, gulv- og redskabsøvelser samt spring. Alle gjorde deres bedste og det var herligt at se, at alle gik op i de mange udfordringer.
Midtvejs i opvisningen blev alle budt på forfriskninger i den anden sal. Her var der arrangeret et langbord med alle slags kager, boller, frugt og kaffe eller juice. Igen et tilløbsstykke, for alle ville gerne smage en af de mange forskellige hjemmebagte kager og boller. Godt initiativ og flot at så mange vil bage til lejligheden.
Opvisningen blev afsluttet med uddeling af foreningens vandre pokaler, der hvert år bliver tildelt en dreng og en pige, som har gjort det godt til gymnastik og har været en god kammerat. Der blev også uddelt en 5 års pokal. Det hele blev afsluttet med udtrækning af en række fine præmier. Vi kunne konstatere at lysegrøn nr. 30 og 31 desværre ikke blev trukket ud.
Vi synes at denne eftermiddag var en god oplevelse og vi kunne se at der var lagt et stort stykke arbejde af de mange der var med til at arrangere denne fine eftermiddag. Lige fra foreningens bestyrelse til de mange trænere og hjælpere samt de der sørgede så fint for at der var boller, kage, frugt og kaffe. Og så ikke mindst de mange dygtige gymnaster.
Sådan oplevede vi vores første forårsopvisning i HKG og tak for en fin oplevelse.
Mange hilsner Emilie, Lene og Kaspar
Marts 2012
Den 29. forårsopvisning i HKG.
Denne gang havde indgangsbilletten indregnet kage, kaffe, frugt mv.. Det virkede som om alle syntes dette var en god ide, mange forældre havde bagt kage og boller, fantastisk og tusinde tak for det.
Forårsopvisningen bød på mange oplevelser for store som små, bare det at komme med ind til indmarch og se så mange mennesker kigge på. Der blev igen i år uddelt den årlige flidspokal, som i år gik til Lea Hestelund fra Pigehold 2 og Emil Dahl Friis fra springsjov. Et stort tilkykke til dem begge.
En stor tak til vores arbejdsgruppe, trænere og betyrelse, som altid stiller op og hjælper til arrangementerne. En speciel tak skal også lyde til Skagen Ur, samt Sydbank, som altid er villige til at give os nogle gaver.
Marts 2012
Tilmelding til den årlige Forårsopvisning
Man skal tilmelde sig via linket i indbydelsen eller klik her.
Februar 2012
Tilbageblik på HKG CUP 2012
Børnene gik på gulvet og en efter en klarede de de 4 øvelser. Der blev slået kolbøtte, hængt i ribben som en flagermus, stået på hænder og slået vejrmøller. Børnene var bare så seje og gode. Forældre og søskende klappede og heppede og dommerne gav point.
Tilsidst blev spændingen udløst og der blev overrakt beviser til alle og medaljer til de 3 der havde fået flest point :-) Sikke nogle dygtige børn - alle skal være stolte af deres indsats - jeg kunne ihvertfald ikke have klaret det lige så godt.....
Katrine (mor til Liva fra Springsjov).
Februar 2012
Generalforsamling
Der er indkaldelse til HKG's årlige generalforsamling som afholdes onsdag d. 7. marts 2012 kl. 19.30 i gymnastiksalen på Blågårdskolen. Hvis du vil se indkaldelsen med dagsorden så klik her.
Februar 2012
HKG CUP 2012
En stor tak skal lyde til Johny og Randi for deres indsats med billeder, stævne snacks mv., samt til trænere og dommere for at bruge dagen på at give vores gymnaster en god oplevelse.
Hvis du vil se flere billeder fra HKG Cup, så kan du klikke her eller hvis du vil se hvem der fik medaljer klik her.
januar 2012
Lukket i vinterferien
Første træningsdag efter vinterferien bliver mandag d. 20. februar.
januar 2012
Velmødt til HKG-CUP
Nu er vi godt igang med træningen i det nye år og der er kommet nogle nye børn til på de forskellige hold. Velkommen til jer.
Torsdag den 9. februar afholdes der HKG-Cup, der er mulighed for at deltage hvis man går på Pigehold 1 eller 2, Drengehold eller Springsjov. Vi starter kl. 17.45 med springsjov, derefter forsætter vi med Pigehold 1 og Drengehold. Vi forventer at slutte kl. 20.00 med Pigehold 2.
Forældre, tanter, onkler, bedsteforældre eller blot en god ven er også velkommen til at overvære HKG-Cuppen.